Mit kæreste eje er nok min kæreste. Jeg ejer ham ikke, nej, men det er næsten ved at være tæt på. Jeg elsker at tilbringe min til med ham, og vi kan lave alt. Det ene øjeblik kysser vi med åbne øjne og tunger ude i luften, det andet øjeblik er jeg pludselig begyndt at græde, og han trøster mig, og det tredje øjeblik ligger jeg i hans arme og nyder hans selvskab. Kærlighedsindlæg ender I sikkert med at blive ufattelig træt af, for jeg rummer mere lykke end nogensinde før, og visse mennesker ville sandsynligvis kalde mig "kærestekedelig", men hvad fanden. Jeg er forelsket, jeg bruser af lykke, og livet er bare helt fantastisk!
