8. apr. 2014

movie, movie, movie

movie, movie, movie

Om meget kort tid, nemlig den 18. april, da er der filmpræmiere på kortfilmen "Følelsen glæde har mere end én modsætning", som jeg medvirker i. Jeg har en lille birolle, hvor jeg spiller Kirsten, som er farverig, sprælsk, betænksom og glad. Jeg glæder mig ufattelig meget til at gå på den røde løber, men det er også vanvittigt underligt - specielt fordi der er en formel dresscode. Ovenstående tre sæt ville jeg gerne tage på. Det er ikke for festligt, men det er alligevel fint. Det er ikke for meget, men det er minimalistisk, hvilket jeg godt kan lide. 

7. apr. 2014

personfølsomme følelser

Det er nu tid til et yderst personligt indlæg, som jeg gennem hele mit liv har haft tæt på kroppen: psykiske sygdomme. Ideen til dette indlæg kommer fra sidste uges tema på DR om de usynlige sygdomme, der slider hårdere på mennesket, end man selv vil være vil. Grunden til at jeg tager netop dette emne op, er, at jeg selv har nogle diagnoser, som ikke er forfærdeligt gamle, men alligevel har fulgt mig en stor del af mit liv. Jeg ønsker ikke at fortælle hele min livshistorie, da det simpelthen ville blive for meget; både for jer og for mig selv, men jeg fortælle jer om enkelte dele, som jeg ikke er specielt stolt af, men alligevel har gjort mig stærkere.

For en del år siden begyndte de første tegn på en depression at vise sig. På det tidspunkt var jeg sandsynligvis det, man vil kalde selvdiagnosticeret. Jeg vidste, der var noget galt, jeg vidste, hvad det var, men jeg ville ikke stå inde for det, så jeg oprettede min facade, som jeg stadig har problemer med at holde nede. Grunden til min depression, som blev diagnosticeret for et års tid siden, var faktummet, at jeg er særligt sensitiv, hvilket en af mine andre, mindre kendte diagnoser, fortæller.

At være særligt sensitiv er hårdt. Man er konstant nødt til at leve i skyggen af tankerne om, hvordan man skal forholde sig i visse situationer, og hvordan man derefter skal handle. Jeg har let til stress og selvdestruktive tanker, hvilket jeg heldigvis, grundet intensiv behandling, er ved at være ovre. Dog har jeg, som alle andre mennesker, dårlige perioder, hvilket der skal være plads til, hvis man kan håndtere det på en rationel måde.

Psykiske sygdomme er et voldsomt debatteret disse år, og jeg har intet imod det. Jeg er dog overhoved ikke tilhænger af fordomme omkring dette emne, som meget let påvirker alle, jeg kender. Tabuet omkring psykiske sygdomme, mener jeg, bør brydes, da det ikke gavner nogen at tie om problemerne.

6. apr. 2014

magasiner så det batter

Magasiner i London er trippel størrelse end de er i Danmark, derfor skulle min kuffert selvfølgelig blive fyrre kilo tungere, da jeg tog hjem. Jeg købte i hvert fald disse fire til seksten pund, hvilket er omkring 150,-, og det synes jeg er ret billigt i forhold til i DK - især når man får meget mere for pengene.

5. apr. 2014

musician





Min kæreste spiller musik. Hovedinstrumentet er trommer, men han ejer sgu også guitaerer, en bas og et keyboard. Jeg er slet ikke misundelig, nej. Jeg kan ikke selv spille noget som helst, men jeg vil gerne lære at spille klaver. Og det kommer til at foregå gennem youtube, for sådan lærer jeg nemmest. Når jeg tegner er det nogle gange baseret på taktikker, jeg har lært på det kendte site.