Viser opslag med etiketten Polyvore. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Polyvore. Vis alle opslag

8. apr. 2014

movie, movie, movie

movie, movie, movie

Om meget kort tid, nemlig den 18. april, da er der filmpræmiere på kortfilmen "Følelsen glæde har mere end én modsætning", som jeg medvirker i. Jeg har en lille birolle, hvor jeg spiller Kirsten, som er farverig, sprælsk, betænksom og glad. Jeg glæder mig ufattelig meget til at gå på den røde løber, men det er også vanvittigt underligt - specielt fordi der er en formel dresscode. Ovenstående tre sæt ville jeg gerne tage på. Det er ikke for festligt, men det er alligevel fint. Det er ikke for meget, men det er minimalistisk, hvilket jeg godt kan lide. 

1. apr. 2014

velkommen, april, velkommen

spring fever

Jeg indrømmer blankt: nemesis-ter er begyndt at blive lidt tuttenuttet. Jeg har fået en mindre svaghed for lyse pastelfarver og hvid. Det er ikke godt for mit image som "hende der går i sort", men hvad fanden. Lidt forårsglæde skal der da være - og det skal udstråles. Jeg elsker foråret, man skal stadig gå i lag-på-lag, men stofferne er lettere og farverne er mindre dystre. Og så har jeg fået en vanvittig svaghed for blonder. Det er noget af det smukkeste, jeg længe har set, og jeg ville elske at gå klædt i blonder fra top til tå, men jeg vil heller ikke overdrive. Men velkommen til April - må du blive en fantastisk måned!

14. mar. 2014

featherish coral

featherish coral

Stylish, minimalistic, beautiful

8. mar. 2014

a minimalistic living room

a minimalistic living room

Jeg elsker HAY og jeg elsker IKEA, og når jeg en gang, om halvandet år, flytter hjemmefra, så er det noget af det, jeg vil pryde min stue med. Faktisk er jeg ufattelig glad for netop overstående collage, som giver et rimelig præcist indblik i, hvordan jeg gerne vil have min kommende stue til at se ud. Jeg elsker minimalisme og simple items, hvilket jeg mener, overstående collage indeholder. Jeg glæder mig lidt til at flytte hjemmefra. Pludselig får man meget mere blads at flytte rundt på, hvilket jeg elsker. Mit værelse bliver gerne omrokeret en gang om måneden, hvilket er rimelig ofte, hvis jeg selv må sige det.

28. feb. 2014

stylish white
Jeg er overraskende nok blevet ufattelig glad for hvid. Jeg troede aldrig, dagen skulle komme, men det gjorde den altså, og nu er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at nogle af mine kommende køb er hvide. Jeg kunne især godt bruge et par hvide sandaler og et par hvide bukser. Pisse upraktisk men alligevel ufattelig lækkert. En hvid læderjakke ville heller ikke være værst, men pengepungen er ikke til det, så det må blive noget af det, der må ske længere ude i fremtiden.

27. feb. 2014

I want to wear

Foråret er nær, og det ville ikke gøre mig noget overhoved, hvis jeg kunne iføre mig lækre, bløde læderjakker, -skjorter og -bukser. Blonder er også ret lækkert ifølge mig, både undertøj og på trøjer. Ellers er jeg begyndt at blive ret glad for striber, da jeg mener, de giver et frisk pust til et sort outfit. Det er stilrent og smukt, og til dette ville jeg med glæde gå med enten et par skinny jeans eller et par bukser med bootcut.

25. feb. 2014

summer of sports

Som vi alle ved, er cropped tops ret trendy, hvilket de stadig nu har været i et godt stykke tid. Hvis jeg havde maven til det, ville jeg gerne iføre mig en cropped top, et par højtaljede shorts, mine fine sorte sandaler fra Vagabond, som også ses på overstående collage samt en kasket og en lækker taske. Allerhelst en Balenciaga, men eftersom økonomien ikke er til det, må jeg nøjes med min trehundredekronerstaske fra Bianco, som jeg selvfølgelig også er helt vild med. 

23. feb. 2014

19. feb. 2014

white h&m


grey h&m


black h&m



Det skal ingen hemmelighed være, at jeg er vild med highstreetbutikken H&M, og langt det meste af mit tøj er herfra. Jeg synes, det er en god kvalitet til pengene, det er vanvittigt billigt, og en del af deres mønstre, faconen på tøjet og farven. Jeg elsker, når et sæt tøj er i én farve eller nuance. Jeg iklæder mig oftest kun sort, men skulle jeg falde over grå eller hvide items, vil jeg sagtens kunne påføre mig et helt gråt eller hvidt. En sjælden gang i mellem har jeg farve på. Min mors lyseblå tørklæde er jeg nu blevet meget glad for, eftersom jeg er syg, men det er ikke et helt blåt outfit. Det vil jeg ikke kunne.
Har du også sådanne "underlige" ting, der ikke bare sådan kan beskrives, når det kommer til tøjet?

15. feb. 2014

office inspiration


Jeg er blevet helt vild med indretning her på det sidste. Det er noget af det, jeg bruger mest tid på (cirka), og jeg er elsker min nye hobby ufattelig meget. Jeg er blevet bidt af brugskunstforretninger, dyrt design og loppemarkeder. Jeg har med min mor lavet en aftale om, at når vi kommer til en ny by i Danmark, skal vi finde deres genbrugsforretninger, hvorefter vi skal se, om der så rent faktisk er noget spændende. I vinterferien smutter min mor, min kæreste og jeg til et stort loppemarked i Aalborg, hvor jeg håber på at finde lidt lækkert. Man kan aldrig vide, men det ville da være dejligt, hvis jeg kunne pryde mit værelse med nye, fede detaljer!

13. feb. 2014

a little love

a little love
Freja Beha er uden tvivl en af mine yndlingsmodeller. Hun gør det vanvittigt godt, og så er hun jo bare toplækker! Jeg elsker uden tvivl alle overstående billeder af hende. Derudover er jeg ret vild med alle de items, jeg tilføjede til collagen. Hvad synes I?

12. feb. 2014

HAY favourites
Jeg faldt for nyligt over butikken og webshoppen "KVART". Den er svensk, men den indeholder nogle af de ting, jeg for tiden holder mest af, og som jeg gerne vil præge mit værelse med; nemlig noget af HAY's design. Jeg er blevet helt vild med det minimalistiske, som stadig er vanvittigt smukt. Butikken kan besøges i Göteborg i Sverige, men også på hjemmesiden her.

11. feb. 2014

blå mandag '14

Når man har sagt a, må man selvfølgelig også sige b. Når man har vist ideer til tøjet på selve konfirmationsdagen, må man også vise, hvad man tænker til dagen efter, nemlig blå mandag. Jeg selv iførte mig et par jeans, en sort top og en læderjakke, men i dag er det eneste, jeg stadig har i min garderobe, min læderjakke. Jeg har været ufattelig glad for den, men resten af tøjet holdt ikke evigt, og det er lidt trist. Selvfølgelig er det "bare" tøj, men alligevel vil det da være mest økonomisk, hvis tingene holder i længere tid.

10. feb. 2014

konfirmation '14

cheap confirmation '14

expensive confirmation '14
Så vidt jeg ved, er der rigtig mange kommende konfirmander, som allerede nu begynder at købe tøjet til deres store dag. Jeg har ovenfor samlet seks sæt, som jeg selv er ret vild med. Jeg havde selv en ufattelig grim kjole fra LILLY på, og jeg hader, at jeg ikke var mere kreativ dengang, jeg skulle konfirmeres. Ved at lave disse collager i forskellige prisklasser, håber jeg på at kunne inspirere folk til noget kønnere, hvor flere af tingene kan bruges igen på senere tidspunkter.

27. jan. 2014

differences

differences

Tre simple men lækre outfits, som jeg med glæde ville iklæde mig på en helt almindelig dag. Jeg elsker, når tøj er "over-the-top", men jeg er nu generelt rigtig dårlig til at sammensætte sådanne sæt med den garderobe, jeg er indehaver. Som enhver anden kvinde elsker jeg min garderobe, men der måtte nu også gerne være langt flere ting. Jeg er en af dem, der klager over, at jeg ikke har noget at tage på, når mit skab er fyldt op med tøj, og jeg gider ikke gå i flade støvler, når jeg kan tage de høje på. Det er dog en ret dårlig ide, når man vælger at spadsere i skole, hvor turen tager en tyve minutters tid, og man ikke har gået i høje hæle i snevejr nogensinde....

26. jan. 2014

Detailed Minimalism

Hvis jeg vandt en million, eller bare hundrede tusinde, da ville jeg med glæde køre dankortet igennem og tage hjem med disse varer i smukke poser. Jeg er ikke særlig glad for at købe tøj og sko over nettet, da jeg er meget usikker på størrelser, og jeg ikke nødvendigvis skal bruge den samme størrelse til alle mærker. Engang brugte jeg størrelse 39 i sko, nu er det mellem 35 og 37. Engang brugte jeg en lidt for stor tøjstørrelse, nu er det mellem xxs og s. Min krop forandrer sig selvfølgelig, jeg tager på, taber mig og det hele gentages gang på gang. Det meste af mit tøj er på nuværende tidspunkt for stort, men jeg nyder at gå med oversize-tees. Jeg ville dog med glæde erhverve mig overstående ting, tage det på som et sæt og nyde sommeren, der forhåbentligt kommer tidligt i år.
Jeg er allerede ufattelig træt af sneen, der kun har lagt i et par dage. Jeg hader lag-på-lag selvom det kan være utroligt smukt. Jeg vil bare gerne have sommer, lette stoffer og søde detaljer.